tirsdag den 26. april 2011

Jeg har travlt!!

Jeg undskylder mit lange fravær fra denne blog med, at jeg simpelthen har haft for travlt med rent faktisk at opleve ting, til at sætte mig ned og skrive om dem. Nu sidder jeg så i bussen på vej til stationen, så jeg tænkte at det nok var et megeet godt tidspunkt til lige at få skrevet lidt til jer derhjemme.

Der er gået lidt over to uger siden min sidste blog, og i det tidsrum har langt det meste af min ti været optaget af skole og lektier, som jeg ikke har tænkt mig at skrive meget om her. Ikke fordi det ikke er interessant, men fordi jeg ærligt talt bruger alt for meget tid på at tænke på det i forvejen.

Den tid som hverken er blevet brugt på rengøring af værelset, tøjvask, eller skolegang, er for det meste blevet tilbragt i fantastiske Akiba. Jeg tror jeg må have tilbragt ca. 3 fulde døgn derinde nu alt i alt, og jeg har måske set en tredjedel af hvad der er at se, hvis ikke mindre. Der er anime/manga butikker, kulturcentre, maid cafe'er, cosplay cafe'er, maid massageklinikker, events, computerforhandlere, mobiltelefonforhandlere, forhandlere der sælger dele til computere og andet elektronik, og forhandlere der sælger dele til dele til elektronik, samt forhandlere af mere lyssky anime/manga/mange andre spændende og unikke ting, som sandsynligvis aldrig vil kunne slippe over grænsen til Danmark.

In other words: Det er 4chan/7chan/12chan gjort til virkelighed. Jeg er utroligt lykkelig over at jeg har fået chancen for at opleve det. Hver søndag bliver hele den kæmpemæssige Chuo-dori som er centrum for Akiba lukket af, og gjort til gågade. Det er absolut nødvendigt, for der er proppet med mennesker. De har dog holdt en pause med det i nogle år, efter en sindsforvirret mand brød igennem afspærringerne i en lastbil, som han også brugte til at forsøge at køre folk ned, hvorefter han sprang ud af vognen og stak folk ned med en køkkenkniv. Derfor var der også en massiv politi-tilstedeværelse.

Jeg skal måske også nævne at man føler sig utroligt sikker på gaden, endnu mere end i København. Der er en Koban(Lille politistation) på nærmest hvert tredje gadehjørne, hver med en 3-4 betjente i, som holder øje, og er klar til at hjælpe. Det kunne vi godt bruge herhjemme.

Udover at spilde usandsynligt meget tid i Akiba's butikker og cafe'er har jeg også været i Ueno koen og se de meget smukke gamle kirsebærtræer der blomstrede for en uges tid siden. Det er en tradition at hele familien tager ud og spiser under de faldende kirsebærblomster, og selv på en tirsdag formiddag var der da også masser af mennesker, men ikke kvælende.

Jeg skulle måske lige nævne at vi har ca. 2 større jordskælv om dagen, på mellem 4 og 6 richter. Det er ikke noget man tænker meget over efter de første 10-20 stykker, og en hel del af dem sover jeg fra. Jeg er endnu ikke blevet vækket af et jordskælv.

Næste søndag har jeg tænkt mig at tage ind til Harajuku, et andet stort nørdekvarter. Her er det dog mest piger, og tondvis af cosplayers, som flokkes. De har det samme system med at lukke en stor vej af om søndagen, så der kommer nok til at være mange mennesker, og mange gode muligheder for at tage billeder!

Jeg håber at I kom uskadte igennem den massive tekstmur, og jeg skal nok prøve at få en ny blog op lidt hurtigere denne gang :)

fredag den 8. april 2011

Midori-ku, Saitama-shi, 2011/04/09

Jeg har været alene i Tokyo for første gang i dag, og benyttede naturligvis lejligheden til at spilde seks timer i Akibe. Men mere om det lidt senere.

Jeg ville egentlig bare skrive at jeg ikke rigtig mærkede noget til det jordskælv, som i Danmark åbenbart er blevet blæst op til at være tegn på verdens ende.

Vel var det 7.1 på Richtrer-skalaen, men Japan har altså sådan nogen en gang imellem, og der er jo øget seismisk aktivitet efter det store M9.0 jordskælv, så hvordan nogen kan være overrasket er over min fatteevne.

For at få alle mlidt ned på jorden: Der var flere aflyste tog i Tokyo i dag på grund af den kraftige blæst vi har i øjeblikket end på grund af jordskælvet(Henholdsvis 5 og 1). Det tog der var aflyst på grund af jordskælvet var Shinkansen, og det fordi en af stationerne oppe nordpå var blevet beskadiget, ikke pga. skader i Tokyo.

IOW: Fald ned. Medierne elsker at køre det her op til noget det ikke er. Jeg er her, og jeg føler mig tryg. Ganske vist var det kraftigt, men ikke mere end at jeg ikke orkede flytte mig fra min seng.

onsdag den 6. april 2011

Midori-ku, Saitama-shi, Japan, 2011/04/06

Nu har jeg været i Japan i ialt 5 dage, og der har været 3 jordskælv, to af dem i dag. Man vænner sig faktisk overraskende hurtigt tíl jordskælv, ihvertfald de små af slagsen, og jeg finder dem ikke den mindste smule skræmmende.

Maden her er meget anderledes, men god. Jeg ser altid frem til at smage hvad det nu er der bliver sat på bordet, og det er fedt hele tiden at opleve noget nyt på den kulinariske front.

For et par dage siden tog jeg til Akihabara for første gang. Hideo-san fulgte mig derind, og der er jeg meget taknemmelig for, da jeg sandsynligvis var foret vild, havde jeg været alene. Akihabara, og Tokyo i al almindelighed, er enorm. Man fatter slet ikke hvor stor den by er. Da jeg kørte i lufthavnsbussen så jeg også Tokyo's nye vartegn, Sky Tower, som er under opførsel. Det er den højeste bygning i verden, og den lever virkelig op til sit navn.

I dag var jeg inde på kommunekontoret og bliver registreret som bosiddende udlænding. Endnu engang må jeg være taknemmelig for Hideo-san's hjælp, uden ham havde jeg næppe fundet dig ind, og jeg ville nok stadigvæk sidde fast i berokratiet derinde.

De sidste to dage har jeg arbejdet intensivt på at kunne et ud af japanernes tre alfabeter udenad, og det er for kort tid siden lykkedes mig at lære de sidste.

Jeg vil ikke påstå at jeg ikke stadigvæk fumler lidt med nogen af dem, men jeg er meget tæt på at kunne dem 100%.

I morgen vil jeg gå lidt igang med nogle kanji og katakana, men jeg har ingen illusioner om at kunne katakana fuldt ud inden placeringstesten på fredag, og jeg vil næppe kunne mere end 25-50 kanji, hvis det.

Men jeg er her jo for at lære, så det er jo egentlig lige meget hvilken klasse jeg havner i, bare den passer til mit niveau.

Jo mere jeg taler med Hideo-san, jo mere indser jeg hvor mange ord jeg kender, og hvor lidt struktur der er i min viden. Det håber jeg at skolen vil kunne give mig.