Midori-ku, Saitama-shi, Japan, 2011/04/06

Nu har jeg været i Japan i ialt 5 dage, og der har været 3 jordskælv, to af dem i dag. Man vænner sig faktisk overraskende hurtigt tíl jordskælv, ihvertfald de små af slagsen, og jeg finder dem ikke den mindste smule skræmmende.

Maden her er meget anderledes, men god. Jeg ser altid frem til at smage hvad det nu er der bliver sat på bordet, og det er fedt hele tiden at opleve noget nyt på den kulinariske front.

For et par dage siden tog jeg til Akihabara for første gang. Hideo-san fulgte mig derind, og der er jeg meget taknemmelig for, da jeg sandsynligvis var foret vild, havde jeg været alene. Akihabara, og Tokyo i al almindelighed, er enorm. Man fatter slet ikke hvor stor den by er. Da jeg kørte i lufthavnsbussen så jeg også Tokyo's nye vartegn, Sky Tower, som er under opførsel. Det er den højeste bygning i verden, og den lever virkelig op til sit navn.

I dag var jeg inde på kommunekontoret og bliver registreret som bosiddende udlænding. Endnu engang må jeg være taknemmelig for Hideo-san's hjælp, uden ham havde jeg næppe fundet dig ind, og jeg ville nok stadigvæk sidde fast i berokratiet derinde.

De sidste to dage har jeg arbejdet intensivt på at kunne et ud af japanernes tre alfabeter udenad, og det er for kort tid siden lykkedes mig at lære de sidste.

Jeg vil ikke påstå at jeg ikke stadigvæk fumler lidt med nogen af dem, men jeg er meget tæt på at kunne dem 100%.

I morgen vil jeg gå lidt igang med nogle kanji og katakana, men jeg har ingen illusioner om at kunne katakana fuldt ud inden placeringstesten på fredag, og jeg vil næppe kunne mere end 25-50 kanji, hvis det.

Men jeg er her jo for at lære, så det er jo egentlig lige meget hvilken klasse jeg havner i, bare den passer til mit niveau.

Jo mere jeg taler med Hideo-san, jo mere indser jeg hvor mange ord jeg kender, og hvor lidt struktur der er i min viden. Det håber jeg at skolen vil kunne give mig.